Foredrag: Skjoldborgs fødselsdag 27. april markeres i Lokalhistorisk Forening med et foredrag af et ægtepar fra Museum Thy: Svend Sørensen er fhv. museumspædagog, og Karen Marie Povlsen som har stået for registreringen af Museum Thys Skjoldborg-arkivalier.
Danske husmænd forærede i 1918 Skjoldborg en æresbolig i Løgstør, hvorfra han kunne se "hjem" til sin barndomsegn, Øsløs i Hanherred. Derfor levede Johan Skjoldborg de sidste år af sit liv i Løgstør.
Måneden efter skal vi på kirkegårdsvandring, hvor vi bl.a. skal se hvor Johan Skjoldborg er begravet.
ALLE er velkomne - der betales ved indgangen: 75 kroner for medlemmer, 125 kroner for ikke-medlemmer. Prisen omfatter foredrag samt efterfølgende kaffebord med pålægsboller.